Vi får flere og flere henvendelser til ønsker om ’Opgaver der Samler’s kunnen – hvilket vi utrolig glade for. Alle jeres henvendelser har resulteret i en ny opdatering, som vi allerede har klar til jer!
Læs med nedenunder og se, hvilke nye funktioner vi har implementeret – måske er dit forslag at finde?
I denne opdatering kan du tilmelde dig begivenheder – hvilket betyder, at du nemmere kan arrangere sociale arrangementer og tilmeld holde øje med, hvor mange der deltager.

Har du også forslag til, hvordan ‘Opgaver der Samler’ kan optimeres? Så skriv til os på opgaver@dersamler.dk – sammen bliver vi klogere på, hvordan I får størst glæde af systemet.

 

1) Brugere kan oprette sig selv

Som noget helt nyt, kan brugerne selv oprette sig i din organisation. Det betyder, at du ikke længere skal indsamle mails, og oprette brugere i din organisation pr. excelfil.
Nu kan du få dine medlemmer og frivillige af din organisation til at oprette sig selv – uden du behøver at gøre det!
Og dog. Det er stadig nødvendigt, at du deler et link, som brugerne skal oprette sig selv igennem. Linket finder du på din organisations konto. Linket kan deles på jeres hjemmeside, Facebook mm.

 

2) Begivenheder: Deltag i en begivenhed

Den største ændring der er sket i ‘Opgaver der Samler’ er, at brugerne nu kan tilmelde sig en begivenhed. Brugerne kan ikke længere kun tilmelde sig opgaver, men også begivenheder som de ønsker at deltage i. Funktionen kan du især bruge, hvis du skal have tilmeldinger til et stævne, en sommerfest eller noget helt tredje.

Aktivér tilmeldning til begivenheder

For at dine brugere kan tilmelde sig en begivenhed, skal du først aktivere denne funktion. Det gør du, når du opretter eller redigere en begivenhed, ved at klikke af i checkboxen “Deltag i begivenhed”.

 

 

Tilmeld begivenhed

Når du som Admin bruger har tilladt, at brugerne kan tilmelde sig en begivenhed, vil knappen “Deltag i begivenhed” fremgå på begivenhedssiden. Hvis brugerne ønsker at tilmelde sig begivenheden, vil en pop-up blive vist, hvorefter de skal angive hvor mange børn og voksne, de ønsker at tilmelde.

 

 

Se tilmeldte

Når brugerne har tilmeldt sig begivenheden, vil du kunne se deltagende brugere i deltagerlisten. Nedenunder deltagerlisten vil der stå, hvor mange børn og voksne der er tilmeldt i alt.
Du kan også se antal deltagere i excel-filen, som du kan eksportere.

 

 

Se dine begivenheder

De begivenheder du deltager i, vil fremgå på siden “Mine opgaver”. Hvis du ønsker at melde dig fra en begivenhed igen, skal du fjerne fluebenet i checkboxen “Jeg deltager”. Bemærk, at hvis du fjerne din tilmelding, vil dine indtastede oplysninger om antal børn og vokse også fjernes.

3) Begivenheder: Skriv kommentarer i begivenhed.

Som en del af, at kunne tilmelde sig en begivenhed,, er det også muligt at skrive kommentarer til begivenheder. Her kan brugerne få svar på spørgsmål der omhandler begivenheden.

 

 

4) Opgaver: Tidspunkt for opgave

Det er nu muligt at sætte et tidspunkt for en opgave. Det vil sige, at når du opretter eller redigere en opgave, kan du bestemme, hvad tid opgaven skal begynde og slutte.
I har derfor nemmere ved at angive, hvor lang tid I forventer, at de tilmeldte brugere skal bruge på opgaven. Dermed kan brugerne også lettere se opgavens omfang.

Tidspunkt for en opgave vil fremgå på oversigten over en begivenheds opgaver, samt den enkelte opgaves informationsside.

 

 

5) Opgaver: Nyt design

Vi har givet opgaveinformationssiderne en overhaling, så det er blevet mere overskueligt at se, hvad en opgave går ud på.

 

 

6) Importér Klubmoduls brugerliste

Bruger din forening/ organisation allerede Klubmodul, kan I let importere jeres brugerliste fra Klubmodul ind i ‘Opgaver der Samler’.
Således behøver I ikke at oprette brugere i ‘Opgaver der Samler’ fra scratch.

 

7) Abonnements- og abonnementsvilkår opdateringer.

Opdatering af Free-abonnementet

Flere af vores brugere har oplevet fejlinformationer ved oprettelse af organisation med et gratis-abonnementet. Det har vi nu ændret.
Således vil systemet automatisk forny abonnementet, selvom der står på siden “Abonnement” at gratis-abonnementet udløber 1 år efter oprettelsesdato.
I samme øjemed har vi opdateret vores abonnementsvilkår omkring dette.

Opdatering: Når abonnementet udløber

Vi har opdateret vores flow som sker, når et abonnement udløber i ‘Opgaver der Samler’. Det har vi gjort for at strømline, hvad der skal ske, hvis en organisation ikke har opdateret deres abonnement, når dette udløber. Vores abonnementsvilkår er ligeså opdateret om dette. Læs mere om opdateringen herunder:

Når dit abonnement i din organisation er ved at udløbe, vil vi 4 uger før sende dig informationsmails omkring dette. Her bliver du gjort opmærksom på, at du skal fornye din organisaitons abonnement i ‘Opgaver der Samler’.

Hvis du ikke har fornyet dit abonnement inden den dag hvor abonnementet udløber, vil du få en frist på 4 uger hvor du kan forny dit abonnement.
Har du ikke fornyet dit abonnement 4 uger efter dit abonnement er udløbet, vil systemet automatisk give din organisation “Free”-abonnementet. Her får du adgang til systemet for 5 brugere.

I perioden fra abonnementets udløben og + 4 uger, er det ikke muligt for dine brugere at tilgå systemet – medmindre du fornyer dit abonnement.