Vi skriver nu september måned – og efteråret er officelt gået i gang. Vi håber resten af året står i foreningens tegn, efter et coronaramt forår – og vi håber, at I stadig vil styrke jeres forenings arbejde ved at bruge ‘Opgaver der Samler’.
I denne omgang har vi hovedsagligt taget os af diverse småfejl, som I brugere har rapporteret ind til os. Men vi har også en række nye features, som skal gøre systemet nemmere for jer at bruge.
‘Opgaver der Samler’ findes for eksempel nu i en engelsk version, som tilgodeser de mange foreninger som også har udenlandske medlemmer og/ eller frivillige.

Læs med længere nede, for at læse om de seneste funktioner.
Husk I altid kan skrive til os, hvis I har ris, ros eller spørgsmål til den nye opdatering. Send os en mail på opgaver@dersamler.dk

1) Nu også på engelsk!

Er du i en forening som har mange medlemmer og/ eller frivillige, som er på udveksling i Danmark – eller som har andet end dansk som modersmål? Så har vi fået den rette feature til jer!
Vi har sprogversioneret ‘Opgaver der Samler’, hvilket med andre ord betyder, at systemet nu også findes på engelsk!
Alt brugerne skal gøre er at vælge engelsk i dropdown med flaget – og vupti, så er systemet på engelsk.

Vi håber det vil være til stor gavn for jer – og at vi kan nå bredere ud.

2) Ny struktur, når du opretter begivenheder og opgaver

Når du som adin bruger skal oprette begivenheder og opgaver, vil du bemærke, at der er kommet en ny struktur på disse sider.
Vi har forsøgt at opdele siden, således at nogle indstillinger, der minder om hinanden, er samlet i “en folder”. På den måde bliver siderne mere overskuelige, og det burde være nemmere for jer at finde hoved og hale i, hvordan tingene hænger sammen.

3) Se dine kopierede begivenheder bedre

En del af admin brugere er kommet med feedback på, at det er svært at finde sine kopierede begivenheder på Begivenhedslisten. Derfor vil der fremover stå “-kopi” i navnet på den eller de begiveheder, som I har kopieret.
I kan selvfølgelig fjerne “-kopi” fra begivenhedens navn igen, ved at redigere begivenhedens navn.

 

4) Gem skabeloner på en ny måde

Det gode ved at lave softwaresystemer er – at vi let kan rette i koderne, og gøre systemet bedre! Det er tilfældet her, hvor vi har ændret måden hvorpå man kan gemme skabeloner.
Tidligere skulle I gemme en begivenhed som skabelon, når I oprettede begivenheden. Men den logik gav ikke mening for mange af jer, da man ikke altid vidste, om man skulle bruge pågældende begivenhed som skabelon, når man oprettede den.
Det har vi ændret, så I nu kan gemme en begivenhed som skabelon, EFTER begivenheden er blevet oprettet. Det gør I ved at trykke på knappen “Gem som skabelon” på begivenhedssiden.

5) Ny brugerrolle: Ekstern bruger

Vi har tilføjet en ekstra brugertype. Brugertypen kalder vi for “ekstern bruger”, hvilket betyder, at brugere med denne brugerrolle kun kan se og deltage i begivenheder, hvor I foreninger ønsker at folk som ikke nødvendigvis er medlemmer eller frivillige i jeres forening, kan deltage i begivenheder som I afholder: For eksempel fester mm.

På den måde skelner vi mellem, om folk er en aktiv del af foreningen, og skal være med til at udføre opgaver, eller om de blot skal have mulighed for at deltage i arrangementer.
Funktionen vil vi løbende opdatere, for at gøre dette mere gennemskueligt for jer.

6) Slet gamle filer

Nogle af jer har oplevet, at det ikke var muligt at slette vedhæftede filer fra dokumenter og opgaver. Men den fejl er nu rettet, så der ingen problemer er i at slette gamle filer, som ikke længere er relevante.